Okay... det har været længe nok, og jeg har haft mere end nok tid til at fordøje, puste over og beslutte mine endelige følelser om denne film... Jeg kunne virkelig ikke få fat i den her. Gennem og gennem. Mens jeg aldrig har været en Tarantino-tilhænger som mange, har jeg nydt en stor del af hans output, hvoraf nogle er ubestridelige klassikere. Det sagde, både The Hateful Eight og nu Once Upon A Time In Hollywood har vist ham, i mine øjne, på både hans mest ekstreme og manglende sider. Jeg forstår, hvorfor mange kan lide den. Periodens setting, tilstedeværelsen af ikoniske figurer fra vores nære fortid, en fejring af en lang forladt æra... det hele lød så hult for mig. Mye af rosen til Brad Pitt for, hvad jeg fandt var en meget standard rolle for den legendariske skuespiller. Der var så meget på gang, og alligevel kunne jeg ikke for livet af mig fremkalde den mindste interesse i forløbet. Det var så pompøst, men uden rigtig substans. Måske var det meningen at være en glitrende fejring af filmens navnesøns, men jeg ventede på en grund til at caste, og den kom aldrig. Alt føltes præcis som jeg forventede det ville være: en Tarantino-oplevelse gennem og gennem. Måske er jeg bare træt af det? Anyway, et sving og et miss for mig, jeg vil marinere på det i et år og prøve igen for at se om noget lander anderledes. Hvad med jer alle sammen? Hvad syntes I om mesteren’s nyeste feature? Er I spændte på hans “siste” film???