Sådan vurderer du en PS1-disc, før du køber eller sælger

Hold disken under en lampe og vip den. Hvis undersiden gløder med den dybe, røgede sorte farve, holder du den ægte vare — Sony pressede originale PlayStation-disks med sorttonet polycarbonat på læsesiden, og næsten tredive år senere er det stadig den hurtigste måde at autentificere retro-samlinger på. Hvis den er sølvfarvet, læg den fra dig.

Alt andet ved vurdering af en PS1-kopi handler om to ærlige spørgsmål: vil den stadig spille, og er den faktisk komplet? Sælgere slører begge dele hele tiden. Her er hvordan du holder dem adskilt.

Den sorte bund er en indbygget løgndetektor

Ingen har nogensinde helt fundet ud af, hvorfor Sony tonede diske — teorierne spænder fra anti-piratkopieringsteater til ren branding — men for samlere er effekten en gave. En ægte PAL- eller NTSC-udgave har den umiskendelige sorte dataside. En sølvfarvet underside på en påstået original betyder, at du kigger på en brændt CD-R i forklædning.

Bootlegs afslører sig også på toppen. Etikettens tryk er afsløringen: let sløret tekst, udvaskede farver, grafik der ser ud som om den er scannet fra en anden disk — fordi det er den. Originaler har også støbte koder og stempler rundt om den indre navring; piratkopier er som regel bare eller meningsløse der. En PAL-klassiker som Tomb Raider skal se så skarp ud, at du kan læse den mindste juridiske tekst på forsiden uden at knibe øjnene sammen.

Rids kan poleres væk, dybe ridser er et gamble, top-skader dræber

Her er det kontraintuitive: den blanke side er den hårde side. Laseren læser data gennem hele plastikkens tykkelse, så lette overfladeridser — hårfine streger der fanger lyset men ikke din negle — generer den som regel slet ikke. De kan maskinpoleres væk, og de bør kun påvirke prisen lidt, ikke spilbarheden.

Dype ridser på læsesiden er en anden sag. Hvis din negl hænger fast i en rille, kan du forvente hakken i FMV, hakkende lyd i spil som Wipeout 2097, der i høj grad er afhængige af streamet CD-musik, og load-skærme der hænger for evigt. Genoverfladebehandling kan redde nogle af disse diske, men det er et gamble, og hver behandling fjerner plastik, du ikke kan få tilbage.

Den værste skade er den side, ingen tjekker: top-lags skader. På en CD ligger datalaget lige under etiketten, beskyttet af et tyndt lag lak. Ridser du igennem det, har du fjernet dataene selv — ingen polering i verden kan bringe dem tilbage. Hold disken op mod en stærk pære og kig efter små lysprikker, der skinner igennem det sorte. Bare én eneste, og disken er færdig for altid.

Komplet betyder papiret, ikke bare plastikken

En virkelig komplet PS1-kopi kræver fire ting:

• Disken — selvfølgelig med sort bund
• Jewel-caset med bakken intakt
• Manualen, det hæftede hæfte, der er fastgjort i forcoveret
• Bagindlægget, plus eventuelle fold-ud: registreringskort, demo-annoncer, plakatindsatser

Her er skellet, der adskiller omhyggelige vurderere fra optimister: revnede jewel-cases betyder ikke noget, manglende indlæg gør. Jewel-caset er generisk, masseproduceret plastik — et revnet kan udskiftes på ti sekunder for få penge. Bagindlægget er et trykt originalt, der bærer ryggrafikken, og ingen trykker flere af dem. Det samme gælder manualen. En kopi uden indlæg er permanent ufuldstændig, uanset hvor perfekt disken er, og derfor angiver ærlige annoncer præcis, hvad der medfølger — som denne danske Disney's Tarzan med manual gør.

Hvad skader spillet versus hvad skader pengepungen

Hold to separate regnskaber, når du vurderer:

• Lette ridser — spiller fint, lille prisnedslag
• Dype ridser på læsesiden — spilbarhed i fare, prisen falder kraftigt
• Top-lags afskalning — død disk, næsten ingen værdi
• Manglende manual eller indlæg — spiller perfekt, samlerværdien styrtdykker
• Revnet case — skader hverken; udskift og kom videre

Multi-disk PAL-udgivelser øger indsatsen yderligere: et stort jewel-case med alle diske, hæfter og indlæg stadig til stede er virkelig sværere at finde end en enkelt ren disk.

Så her er konklusionen: vurder papiret lige så hårdt som plastikken. En ridset disk i et komplet case er en god kopi, der har en dårlig dag. En fejlfri disk, der rasler rundt i en revnet skal uden indlæg, er bare en disk. Hvad er den mest slidte “mint condition” kopi, der nogensinde er landet i din postkasse?