Hvorfor GameCube-samlere altid tjekker bagpanelet først

Det første spørgsmål, en erfaren GameCube-køber stiller, har intet at gøre med spillene. Det er "har den det digitale stik?" Vend konsollen rundt: tidlige enheder har to videosokler bagpå, og den mindre — mærket Digital AV Out — afgør stille og roligt, hvor meget den lille kube er værd for en billedkvalitets-purist.

Hvorfor bagpanelet betyder mere end farven

Nintendo lancerede GameCube i 2001 som model DOL-001, med digital port inkluderet. En senere omkostningsbesparende revision, DOL-101, fjernede den. Den port er den eneste måde at trække et rent digitalt signal ud af maskinen: Nintendos officielle komponentkabel sættes i den, med den digital-til-analog konverter skjult inde i selve stikket, og det blev solgt i så små mængder, at det nu handles for mere end de fleste konsoller. Hele den moderne familie af plug-and-play HDMI-adaptere hænger også på den samme sokkel.

Så tommelfingerreglen: en DOL-101 er en helt fin spillerkonsol på et CRT-tv, men DOL-001 er den, som ejere af upscalere og samlere jagter. Farvevarianter betyder mindre, end folk går og tror — launch indigo findes overalt, jet sort og platin sølv er almindelige, og Japans spice orange er den, der får hoveder til at vende sig i en PAL-samling. Den sande enhjørning er Panasonic Q, den Japan-eksklusive GameCube/DVD-hybrid med det spejlede frontpanel — smuk, tung og prissat derefter.

Biblioteket, der aldrig fik tid til at vokse sig stort

GameCube-biblioteket er lille sammenlignet med PS2’s, og det er netop derfor, det holder sig så godt. Nintendo udgav en stor del af det selv, så kvalitetsniveauet er absurd højt: Super Smash Bros. Melee fra HAL Laboratory i lanceringen, Metroid Prime fra Retro Studios i 2002, The Wind Waker, Super Mario Sunshine, Pikmin, Luigi’s Mansion og F-Zero GX — sidstnævnte bygget, usandsynligt nok, af Segas Amusement Vision.

Tredjeparts-eksklusiverne var også epokegørende. Resident Evil 4 debuterede på GameCube i 2005 og spiller stadig som en mesterklasse — en ren PAL-udgave af Resident Evil 4 er et af de mest fornuftige første seriøse køb på platformen. Star Fox Adventures var Rares sidste spil udgivet af Nintendo før Microsoft-opkøbet, og Pokémon Colosseum og XD: Gale of Darkness-parret fra Genius Sonority forbliver en ægte mærkelig, men elsket afstikker for serien. Meget lidt af dette katalog var licenseret shovelware, hvilket er grunden til, at en GameCube-reol med halvtreds spil føles kurateret frem for opsamlet.

Bedømmelse af mini-disken — og kassen omkring den

GameCube-spil ligger på 8 cm mini-disks med plads til cirka 1,5 GB, og de er mere robuste, end de ser ud. Hold dataside under et stærkt lys: svage cirkulære striber kan poleres væk, dybe radiale ridser kan ikke, og en revne, der spreder sig fra centrum, er dødsdommen. Hold øje med den ensartede mikroswirleffekt fra en maskinpolering — det betyder som regel, at disken har haft et hårdt lejeliv.

Kassen fortæller sin egen historie. De fleste officielle opbevaringskasser har en formstøbt holder til hukommelseskort indeni, og manualen sidder under plastikclips — ødelagte clips og en krøllet manual er de sædvanlige første ofre. En advarsel om tilbehør mens vi er ved det: Game Boy Player monteres pænt under konsollen, men den er næsten ubrugelig uden sin Start-Up Disc — den enkeltkomponent, der oftest mangler i GameCube-samlinger.

Fælden med udskiftede kasser gemt i "complete in box"

Her er den grimme sandhed om GameCube CIB-annoncer: diske, kasser og indlæg har i to årtier været adskilt og genforenet. En "komplet" kopi er ofte en ægte disk i en ægte kasse med et trykt reproduktionscover — og i mini-disk skala fotograferer forfalskninger godt. Før du betaler en CIB-præmie, tjek vielsesattesten:

• Hub-kode vs. region: den fine tekst rundt om diskens inderring ender med en regionsmarkering som USA, EUR eller JPN — den skal stemme overens med kassens aldersmærker (ESRB for NTSC, PEGI eller de ældre ELSPA-mærker for PAL).
• Indlæggets trykkvalitet: ægte covers har knivskarpt juridisk tekst og stregkoder; reproduktioner afslører sig selv med inkjet-bånding, oversaturerede farver og sløret småskrift.
• Manualens sprog: PAL-spil blev som regel leveret med tykke flersprogede manualer, så et tyndt engelsk-only hæfte i en nordisk-markedskasse er et advarselstegn. En annonce, der viser manualen åbent, som denne Luigi’s Mansion med manual, fortæller dig noget godt.
• Budget-linje-ærlighed: hvis ryggen siger Player's Choice, bør prisen afspejle det — genudgivelser bliver rutinemæssigt solgt til black-label-priser.

Behandl hver "complete in box" GameCube-annonce som tre separate køb — disk, indlæg, manual — der tilfældigvis deler en kasse, og vurder hver enkelt for sig. Det tager længere tid, men det sparer dig for den mest almindelige fortrydelse i sjette generations samling. En kontroversiel påstand at diskutere: en ægte CIB-kopi med en slidt disk slår en mint loose disk hver gang, fordi du kan polere en disk op, men du kan ikke gøre et cover uægte igen. Hvilken side er du på?