Midt i blandt alle actionspil, fightspil og andre shoot’em up-spil, der kom ud i det antal, fangede et spil min opmærksomhed i magasinerne i begyndelsen af sommeren 1995: et lille puzzlespil kaldet Mario’s Picross. Dets spilsystem klikkede straks hos mig, og jeg købte det, så snart det kom ud. Spillet er sødt, indholdet er enormt og udfordrende, og det kan være det spil, der vækkede min interesse for pixelkunst. Det er det eneste picross-spil, vi fik i vesten i lang tid, men jeg havde en løsning for at kunne spille lidt mere: sammen med mine venner plejede vi at lave vores egne picross-puslespil på papir og dele dem med hinanden. Jeg har været en stor fan af ethvert picross-spil siden da, og har købt de fleste af dem til DS, 3DS og Switch.