Sådan samler du PlayStation 2 uden at drukne i skovlware

Tag en blåbunds-disc med til den næste retro-messe. En slidt PS2-laser vil fortsætte med at læse sølvfarvede DVD-spil i måneder efter, den begynder at fejle på de blå CD-udgaver, så en konsol, der starter sælgerens kopi af en stor DVD-æra titel, kan stadig være stille døende. Tredive sekunder med en blå disc fortæller dig mere end nogen "testet og virker" klistermærke nogensinde vil.

Den test betyder noget, fordi PlayStation 2 stadig er den mest åbne dør i samlerverdenen. Det er den bedst sælgende hjemme-konsol nogensinde lavet, med et bibliotek, der rækker dybere end nogen anden maskines — tusindvis af titler på tværs af NTSC-U, PAL og japanske udgivelser. Ingen fuldender det sæt, og det er den gode nyhed. Overfloden holder priserne fornuftige og tynder ud i mængden, hvilket betyder, at en samler med et klart tema kan bygge noget fremragende uden at kæmpe med nogen om det.

Fat eller slim: køb den maskine, din samling faktisk har brug for

Den originale fat PS2 har udvidelsesrummet — slottet, der tager netværksadapteren og en intern harddisk. Hvis dit tema berører Final Fantasy XI eller de få HDD-kompatible titler, er en fat-konsol uundværlig. Inden for fat-modellerne er SCPH-50000-familien det søde punkt: den tilføjede en infrarød modtager til DVD-fjernbetjeningen og blev sendt efter, at Sony havde løst de fleste af de disc-læsefejl, der plagede de tidligste boards.

Slim (SCPH-70000 og frem, fra 2004) bytter udvidelsesrummet for indbygget Ethernet og et fodaftryk, der er knap tykkere end en DVD-æske. En fangst: fra SCPH-75000-revisionen omarbejdede Sony konsollens interne dele, og et lille antal PS1- og PS2-titler opfører sig dårligt på de senere boards. Hvis bred bagudkompatibilitet betyder noget for dig, så hold dig til sene fat-modeller eller den første slim-revision.

Blå bund, sølvbund og den laser-test, der virkelig betyder noget

PS2-spil blev sendt på to formater: CD-ROM med den umiskendelige dybblå underside og standard sølvfarvet DVD. Blå discs samler sig i konsollens tidlige år og budgetserier; de store sene titler er næsten alle DVD’er. Vigtigt er det, at de to formater belaster laseren forskelligt — derfor giver slidte optikker op på blå discs først.

Så købsritualet er to trin, i rækkefølge:

• Start et sølvfarvet DVD-spil. Det beviser kun, at konsollen er i live.
• Start et blåt CD-spil. Det beviser, at laseren stadig har kapacitet.
• Lyt mens det loader — gentagne klik og gen-søgning på den blå disc er lyden af en laser på vej ud.

Sælgere tester sjældent med blå discs. Ikke af ond vilje — det meste af det berømte bibliotek er sølvfarvet. Medbring din egen.

Themes slår kompletisme: baner værd at gøre til sine egne

Med et bibliotek af denne størrelse er et fokuseret tema forskellen mellem en samling og en bunke skrammel. Nogle baner, der belønner gravning:

• Udviklerrækker. Alt fra Team Ico (Ico, 2001; Shadow of the Colossus, 2005) eller det korte, brillante Clover Studio-katalog (Okami og God Hand, begge 2006). Små sæt, stor gevinst.
• Light-gun spil. Namcos GunCon 2-økosystem — Time Crisis 2, Time Crisis 3, Vampire Night, Ninja Assault — er en komplet, udstillingsværdig niche med selve periferien som midtpunkt.
• Licenserede spil, der blev gode. The Simpsons: Hit & Run (Radical Entertainment, 2003) topper en overraskende dyb kategori, som de fleste samlere afviser på princip.
• Døde-server tidskapsler. Capcoms Resident Evil Outbreak og Outbreak File 2 blev sendt med online-spil, hvis servere er for længst væk — discene er de sidste fysiske artefakter af hele det eksperiment.

Hardware er også en bane. Udover standard sort fik PAL-områder Satin Silver i både fat og slim form, plus Ceramic White og pink slim-modeller, mens Japan holdt det bedste for sig selv — Ocean Blue fat og Automobile Color Collection, en serie konsoller færdiggjort i bil-lakfarver. Varianter er stadig rimeligt tilgængelige, hvilket ikke vil vare evigt.

Fælder: byttede kasser, blegede rygge, løgnagtige lasere

PS2-spil lever i almindelige DVD-opbevaringskasser, og det er fælden: en sprækket original bliver byttet ud med en generisk skal eller en ridset tidligere udlejningskasse uden et ord i annoncen. Tjek, at coverindsatsen er et skarpt originaltryk, at manualen matcher regionen, og at kassen ikke bærer spor af udlejningsmærker.

Rygge er den anden stille dræber. Den blå PlayStation 2-banner falmer dårligt i sollys, og en hylde med blegede, lysegrå rygge er langt mindre værd, end forsiderne antyder. Når du køber online, bed om et billede taget lige på ryggen — sælgere fotograferer forsiden, fordi det er den, der er overlevet.

Og husk laseren. Spiller GTA fint er ikke en sundhedsrapport; det er en udtalelse om sølvdiscs alene.

Her er den varme vurdering: PS2 er det sidste konsolbibliotek stort nok til at fare vild i og stadig billigt nok til at udforske på en impuls. Vinduet, hvor du har råd til at være kræsen — originale kasser, ublegede rygge, stærke lasere — vil ikke forblive åbent for evigt. Vælg din bane, før den bliver overfyldt. Hvilken tager du?